BODYCRASHING, løbesedler og CanCan-dans: 70-års jubilæum med TÅGEKAMMERET

BODYCRASHING, løbesedler og CanCan-dans: 70-års jubilæum med TÅGEKAMMERET BODYCRASHING, løbesedler og CanCan-dans: 70-års jubilæum med TÅGEKAMMERET I år fejrer TÅGEKAMMERET 70-års jubilæum. Men selvom meget har ændret sig på Aarhus Universitet siden 1956, lever en stor del af foreningens traditioner stadig videre Normal dag i TÅGEKAMMERETS lokale b1. Til venstre ses næstformand Aksel Højlund Kristensen, i midten sekretær Malte Hübertz Wiese og til højre instruktør for revyen Katarina Ogliara Præst. Foto: Roar Lava Paaske 13. oktober 2026 af Amalie Rose Loftheim Lokale B1 på Matematisk Institut er et lille lokale. På væggene hænger indkøbte vejskilte og avisudklip. Et gedehoved kigger ned fra et hjørne. I loftet hænger små diskokugler, og en gang imellem falder en af dem ned. Ved et bord spiser et medlem frikadeller og rødkål. En anden taster på sin computer. Kapsler flyver gennem rummet, og på hylderne står horn og ølflasker side om side. “Tåge er virkelig et meget passende billede. Den er tydelig at se, men svær helt at få greb om,” siger Aarhus Universitets rektor Brian Bech Nielsen, som selv har været bestyrelsesmedlem af TÅGEKAMMERET i sin tid. “Samtidig var jeg aldrig i tvivl om, at det ganske enkelt var et sjovt fællesskab.” Siden foreningen blev stiftet i 1956, er der gået 70 år, og TÅGEKAMMERET kan derfor holde jubilæum. Selvom der er gået syv årtier, findes mange af de ting, rektoren husker, stadig i lokalet, også helt bogstaveligt. Udsmykningen i b1 står TÅGEKAMMERET selv får. Mange af tingene går årtier tilbage. Foto: Roar Lava Paaske Øl, gøgl og fællesskab TÅGEKAMMERET er en fest- og foredragsforening for studerende ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Foreningen som samler de syv studier Matematik, Matematik-økonomi, Datavidenskab, Datalogi, IT-produktudvikling, Fysik, Nanoscience, blev stiftet i 1956. Spørger man den nuværende bestyrelse, hvad TÅGEKAMMERET er, kommer svaret hurtigt.  “Øl, gøgl og fællesskab,” siger sekretær Malte Hübertz Wiese.  Det er ikke mindst fællesskabet, der forklarer, at foreningen stadig findes efter 70 år.  ”Jeg tror, TÅGEKAMMERET opfylder en niche, som folk har brug for,” forklarer instruktør for TÅGEMMEKAMMERETs revy Katarina Ogliara Præst.  Hun peger på de intense studier, hvor det ifølge hende er vigtigt at have et sted, hvor man netop kan gøre noget dumt og formålsløst, så man kan få et pauserum og grine lidt af hverdagen. Traditioner lever deres eget liv Du kender nok mest af alt TÅGEKAMMERET fra traditionerne og ritualerne. Både rektor Brian Bech Nielsen og næstformand for TÅGEKAMMERET Aksel Højlund Kristensen peger på traditionerne som noget af det, der holder foreningen i live.  Udpluk af TÅGEKAMMERETs traditioner Torsdagsmøder: Hver torsdag afholdes der åbne bestyrelsesmøder, hvor alle kan deltage. Møderne begynder traditionelt med en øl eller sodavand til de fremmødte. CERMs horn: På TÅGEKAMMERET findes det såkaldte CERMs horn. Traditionen siger, at man gerne må trutte i hornet, hvis man til gengæld giver en øl eller sodavand til alle, der hører det. Sære regler: Foreningen er berømt for en række særlige regler. Blandt andet må øl og sodavand ikke åbnes med en oplukker, og om torsdagen må de ikke drikkes, før de er blevet "hørt". Lucia-optoget: Foreningen er blandt andet kendt på AU for sit årlige Lucia-optog, som mange studerende stifter bekendtskab med i december.  Kapselkast: Det er tilladt at kaste med kapsler, men rammer man en person, skylder man vedkommende en øl eller sodavand. Knipsning af kapsler er til gengæld forbudt. Foredrag x4: TÅGEKAMMERET arrangerer fire årlige foredrag med aktuelle og ofte prominente foredragsholdere “Der er mange ting, TÅGEKAMMERET laver, der er lidt formålsløse og mærkelige. Men fordi man er flere, der går sammen om det og siger ‘det her er fedt’, så bliver det fedt," siger Aksel Højlund Kristensen.  Selv navnet er en tradition. At TÅGEKAMMERET skrives med stort er ingen tilfældighed: Gør man det ikke, skylder man en kasse øl til bestyrelsen. Nogle af ritualerne kender man fra campus.  Rektoren Brian Bech Nielsen husker “Den årlige julerevy med Can Can og det årlige Lucia-optog”, hvor “de sprøde stemmer klinger på gangene på mange sprog”.  Han fremhæver også Verdens kedeligste foredrag, som han anbefaler:  “Det er bestemt ikke kedeligt.”  Og så er der den særlige rektorhat med roterende propel, som foreningen gav ham, da han tiltrådte. Andre ritualer lever mere i foreningens egne kredse. Bodycrashing opstod angiveligt, da en formand og en næstformand i TÅGEKAMMERET skulle reklamere for et foredrag i fredagsbaren og ledte efter noget, folk ville stoppe op og se på. I dag er det en spisekonkurrence, hvor man helst skal brække sig. Sekretær Malte Hübertz Wiese deltog sidste år i at drikke så meget Cocio som muligt på tre minutter. Næstformand Aksel Højlund Kristensen er i gang med at øve sig i at bunde fløde og øl. “Så længe der er folk, der gider stille op, kan man jo holde det,” forklarer Aksel Højlund Kristensen.  “Og der er mange, der ser meget frem til det.” En anden af TÅGEKAMMERETs traditioner er mere stille. Løbesedlen, som oprindeligt blev - og stadig bliver skrevet på skrivemaskine og delt ud, reklamerer for arrangementer, billetsalg og receptioner og udkommer hver hverdag. Næstformanden skriver løbesedlerne. De famøse løbesedler bliver uddelt hver hverdag. Foto: Roar Lava Paaske  “De fleste løbesedler er bare mig, der laver en eller anden joke af en art. Nogle gange er den dårlig, og nogle gange er den god, og så kan man sidde og snakke lidt om det,” siger Aksel Højlund Kristensen og tilføjer, “at det er en tradition, han helst ikke vil se dø.” Fra dengang til nu Udpluk: TÅGEKAMMERETs milepæle 1962: Den første julerevy Julerevyen bliver en fast del af julefesten. Senere udvikler den sig til en af TÅGEKAMMERETs mest sejlivede traditioner. 2006: Til Kapsejladsen i 2006 valgte TÅGEKAMMERET et noget opsigtsvækkende fartøj, som blev kaldt for "Dødssejleren". Foreningen fik rødt kort af dommeren og deltog (som planlagt) ikke i kampen om Det Gyldne Bækken 2014: TÅGEKAMMERETs Luciaoptog besøger rektoratet. Rektor Brian Bech Nielsen, som selv har været medlem af foreningen, tager imod optoget iført en særlig "rektorhat", som han tidligere har fået af TÅGEKAMMERET. 2018: TÅGEKAMMERET deltager for første gang i Aarhus Pride og vinder paradeprisen for årets mest bemærkelsesværdige indslag med romersk stridsvogn, togaer og rustninger af gaffatape. 2022: Den tidligere dekan og nuværende rektor Brian Bech Nielsen tager en tur på TÅGEKAMMERETs hjemmebyggede tømmerflåde under Kapsejladsen. Flåden bliver et symbol på foreningens lidt anderledes tilgang til arrangementet. For rektoren Brian Bech Nielsen var TÅGEKAMMERET “en spændende og nærmest mytisk størrelse”, som levede lidt i skyggerne, men alligevel satte et tydeligt aftryk på studiemiljøet. Han husker et fællesskab med stærke og besynderlige traditioner, som samtidig var utroligt åbent over for nye medlemmer og nye impulser. Og så var der humoren:  “En forrygende blanding af naturvidenskab og spøjs humor af den slags, der tiltalte en ung og ikke helt moden knægt fra Holstebro.”  Rektor husker også en stor Ludo-turnering, hvor der lød høje landskampsagtige jubelråb i matematisk kantine, hver gang nogen blev slået hjem. I dag samler foreningen studerende fra syv studier og har ændret sig meget i løbet af de 70 år. Til Kapsejladsen plejede foreningen at dukke op og gøre mærkelige ting for at skille sig ud.  “Det var lidt sjovt at være anderledes, men måske primært for dem, der var med til det,” fortæller sekretær Malte Hübertz Wiese.  I dag stiller de hellere med et rigtigt hold og bliver ikke længere diskvalificeret.  “Man er tit bange for at ændre traditionerne, men hvis det er nogle, man har lyst til at ændre, er det typisk af en årsag,” siger Aksel Højlund Kristensen.  Og han oplever, at der kommer mindre brok, end man frygter, hvis man ændrer noget.  Bestyrelsen har også startet en løbeklub, hvor man kan møde andre uden at drikke øl. Den blev lavet, så flere kan føle sig hjemme, fortæller Emma Andrea Husted som er cerm (ceremonimester) for TÅGEKAMMERET. I dag arbejder bestyrelsen på, at det ikke skal være for mærkeligt at komme ind. “Det skal ikke være for mærkeligt til, at man ikke har lyst til at komme her,” forklarer Emma Andrea Husted. Ceremonimester Emma Andrea Husted fortæller, I dag arbejder bestyrelsen på, at det ikke skal være for mærkeligt at komme ind og være med. Foto: Roar Lava Paaske TÅGEKAMMERET er her for at blive Tager man hornene, VC-relikvierne, Bodycrashing, diskokuglerne og alt det andet gakkede væk, er der stadig noget tilbage. Det mener i hvert fald dem, der sidder i bestyrelsen i dag. “90 procent af dem jeg kender på universitetet kommer fra TÅGEKAMMERET,” siger instruktør for revyen Katarina Ogliara Præst, og cerm Emma Andrea Husted supplerer:   ”Hvis TÅGEKAMMERET forsvandt, ville fysikerne holde sammen med fysikerne og matematikerne med matematikerne, og vi ville aldrig se datalogerne.” Hun tilføjer, at det tværfaglige ville gå tabt, fordi man ikke længere ville kende nogen fra de andre studier.  “Vi er her for at blive,” tilføjer sekretær Malte Hübertz Wiese. Forskellige slags øl samlet i TÅGEKAMMERET. Foto: Roar Lava Paaske Rektor Brian Bech Nielsen siger det på sin måde:  “TÅGEKAMMERET har givet mig gode minder, masser af grin og venskaber, som har varet ved længe efter studielivet. For mig er det helt afgørende, at Aarhus Universitet har et sprælsk og levende miljø med en masse forskellige foreninger til at sætte kulør på studielivet. Derfor har universitetet prioriteret foreningslivet i sin strategi, selvom det nok dybest set er en slags helligbrøde at nævne ordet ‘strategi’ i en artikel om TÅGEKAMMERET”. Jubilæet fejres i uge 42 på rigtig tågekammerisk manér. Der er løvfaldstur, fernisering af foreningens historie, et fødselsdagstorsdagsmøde, foredrag, revy og ugen slutter med en afslutningsfest. Blandt gæsterne er folk, der selv sad i bestyrelsen i 1960’erne.